To Write, or not To Write

Jeg vil vove at påstå at jeg måske er ene kvinde om at have den fetich (og nej, det er ikke noget skummelt bare fordi jeg kalder det en fetich) jeg nu vil fortælle om; jeg har en forkærlighed for notesbøger. Måske er det en afgren af min kærlighed til bøger der har transformeret sig til også at kunne forelske sig i bøger med blanke sider. Måske er det en forhåbning om at jeg selv en dag vil være så kreativ til rent faktisk at fylde siderne ud med noget fornuftigt og decideret brugbart. Jeg aner det ikke, men hvad end det kan være kan jeg næsten aldrig lade være med at gå forbi hylden med notesbøger i en hvilken som helst boghandel og lige se hvad de har – efter jeg har kigget de andre bøger og kogebøger igennem først.

De her notesbøger er mine absolutte favoritter for de er bare så smukke. Hver bog er udsmykket med udgangspunkt i en forfatter. Den røde er Charlotte Bronte (som er helt udfyldt), orange er William Shakespeare (som er halvt udfyldt) og den grønne er F. Scott Fitzgerald (som stadig venter på at få noget indhold). Jeg er så vild med dem at jeg bruger dem som en slags dagbog/mindebog med vigtige og større begivenheder i mit liv. Det begyndte da jeg købte den første (den røde) da jeg var på sommerskole i Edinburgh i 2010 og var den bedste måned jeg havde det år.

Det er kommet så vidt at jeg har lagt lås på mig selv med at købe flere notesbøger før jeg rent faktisk har fyldt dem ud jeg har i forvejen. For jeg har netop et mindre antal stadig tomme notesbøger der bare ligger og ser pæne ud, men ikke rigtig er til nogen nytte.

Den her forelskede jeg mig i fordi designet med de mange døre lidt ligner bøger. Jeg bruger den som forløbsplanlægger til min undervisning. På den måde er det nemt for mig at slå op og se hvor mange timer jeg har til rådighed til de forskellige forløb og hvad de decideret handler om.

Tit spekulerer jeg på om det er den dvælende forfatter i mig der lige stikker næsen frem i et håb om at få mig tilbage til skrivebordet (siden jeg var 16 – hvilket i skrivende stund vil sige 10 år – har jeg arbejdet på at skrive min egen roman, som stadig ligger på skrivebordet i halvfærdig tilstand) og udfylde alle disse pæne bøger. Håbet om at det pæne ydre skal kunne lokke mig til at skrive virker bare lidt spildt for tiden. Det eneste jeg føler jeg har energi til – hvilket har stået på de sidste par år – er at læse andres materialer (om det har været for studie eller fornøjelse er som sådan lige meget) og nu er det så kommet dertil hvor jeg er den der sidder og retter i andres skriverier, som gymnasielære vel at mærke. Så pusten bliver taget fra mig tit og ofte i processen med at rette flere dusin af elevers opgaver der både kan være forfriskende, men helt ærligt også til at ryste på hovedet af. Det er skræmmende nogle gange at læse en elevs opgave med tanke på hvad jeg forsøger at lære dem og opleve hvor meget der rent faktisk hænger ved. Hov, jeg kommer vist ud på et sidespor nu, tilbage til min pointe.

Kinabogen her var en afskedsgave fra mit studiejob da jeg havde fået jobbet som gymnasielære og jeg har egentlig ikke taget den i brug endnu. Om det siger noget om eleverne eller mig ved jeg ikke helt endnu. Den brune købte jeg billigt for en del år tilbage fordi den bare var så flot og rustik - jeg har endnu ikke besluttet mig for hvad den skal bruges til at dokumentere.

Som sagt har jeg ingen anelse hvor min fascination kommer fra, men om alt andet så har jeg en pæn lille samling at notesbøger til at pynte på mine hylder blandt de ’rigtige’ bøger. Her er bare et lille udklip af mine favoritter. Har du en mærkelig ting du samler lidt på?

Den sidste her var en jeg købte da jeg sidste forår besøgte Leavesden Studios: The Harry Potter Tour i London kort tid efter de åbnede. Jeg er så glad for den fordi den minder mig om mit besøg, min forkærlighed til Harry Potter og de måneder jeg tilbragte i London det forår. Måske er det også derfor den har ligget på hylden indtil nu uden indhold. Jeg har ikke kunne komme i tanke om noget der var 'vigtigt' nok til at blive blandet med de minder.

Det var først her til årsskiftet at jeg blev enig med mig selv om hvad jeg ville bruge den til - den skulle forevige andre gode minder, fra mange forskellige personer. Så jeg besluttede at den skulle fungere som min læsedagbog. Det skal forstås sådan at jeg fører en slags logbog over de bøger jeg får læst i løbet af året, for at jeg også kan holde styr på alle de bøger jeg læser for det bliver til en del i løbet af årene. Jeg noterer dem med titel, forfatter og en lille sætning der fortæller hvad jeg syntes om den. Jeg syntes det passer meget godt til det udseende notesbogen har med sine rustikke sider.