The Lunar Chronicles

Titel: Cinder / Scarlett

Forfatter: Marissa Meyer

Forlag: Feiwel and Friends

Sider: 387 / 454

Sprog(læst): Engelsk

År: 2012 / 2013

Bedømmelse:

Som det sikkert senere vil bliver gjort tydeligt, så er jeg lidt af en eventyr entusiast. Det startede sidste forår da jeg skulle skrive mit speciale, som jeg valgte at skrive om eventyrets modernisering, og i den forbindelse blev jeg helt bidt af genren og jeg har siden læst jeg ved ikke hvor mange genfortællinger af de gode gamle klassiske eventyr vi alle kender fra vores barndom.

En serie som jeg faldt over og som har gjort et kæmpe indtryk hos mig er Marissa Meyers Lunar Chronicles. Det vil ende med at blive en serie af 4 bøger og med den 3 lige rundt om hjørnet til at blive udgivet syntes jeg at en anmeldelse af de to første vil være på sin plads, så I ikke er helt på bar bund når min anmeldelse af 3 bog kommer indenfor de næste par uger. Nu skal I ikke gå og tro at den her serie er endnu en fantasiløs genfortælling af de  kendte eventyr som vi allerede kender. Tværtimod! Selvom vi kan genkende de originale eventyr så er de ikke i nærheden af hvordan vi lærte dem at kende som børn.

The Lunar Chronicles begynder med bog 1 (Cinder – som er baseret på Askepot eventyret, heraf navnet Cinder som skal linke til originaltitlen Cinderella) hvor vi møder den unge pige Cinder, som man hurtigt finder ud af ikke er helt som de andre piger. Hun er nemlig halvt cyborg og vi møder hende i en verden som tidsmæssigt befinder sig et antal år efter 4. Verdenskrig. Verden er nu blevet så videreudviklet at folk ikke kun bor på jorden, nej nu kan de også bo på månen (dog er de lokale Lunar folk ikke altid så venlige, og ikke mindst deres dronning, som er meget forhippet på at blive dronning over jorden også. Det skal også nævnes at Lunar folket har evner til at manipulere almindelige jordfolk med deres tanker) og forholdet mellem de to steder er noget anspændt.

Begivenhederne vil have det at den unge Cinder bliver viklet ind i et royalt komplot hvor hun prøver med al sin vilje at hjælpe den nykronede konge (efter den gamle konge lige afgik ved døden). Hvad ingen vidste, var at begivenhederne ville føre til konflikter som senere kunne resultere i krig mellem de to ’lande’.

I bog 2 (Scarlett – som er baseret på Den lille rødhætte, som du sikkert også kunne gætte fra titlen) møder vi Scarlett som leder efter sin bedstemor. Politiet har opgivet eftersøgningen, de er overbevist om at bedstemoderen blot stak af, men Scarlett er overbevist om at noget ikke er som det skal være. Hun slår sig sammen med den lettere bryske Wolf (ironisk navn, og man kan tydeligt se eventyrinspirationen i den her sammenhæng) for at finde sin bedstemor. I deres søgen støder de på Cinder, som nu er på flugt fra myndighederne, og flere sandheder kommer til overfladen som gør hele situationen meget mere anspændt.

Det som umiddelbart lyder som en politisk magtkamp er så meget mere end det. Historien er spændende og handlingen tager fart lige fra første side. Jeg kan ikke huske hvor hurtigt jeg læste mig igennem begge bøger, mest af alt fordi det ikke var særlig lang tid netop fordi de var så gode at jeg næsten ikke kunne ligge dem fra mig. Som historien udfolder sig bliver man bare viklet mere og mere ind i den her verden, som er meget godt skruet sammen og jeg blev mere og mere glad for de forskellige karakterer. Det er et univers der er originalt i sin opfindelse mens det har det gamle element i de originale eventyr – en sublim kombination. Det er svært at finde noget at sammenligne serien med fordi den er så særpræget i sin genre. Det eneste dårlige jeg kan sige om historien er forudsigeligheden i de forskellige romancer – det er mest fordi vi jo kender eventyrerne og derfor kan gætte os til hvem der finder sammen med hvem, men det er en mindre detalje som jeg ikke vægter særlig højt.

Cress (bog 3.) der udkommer den 4. februar! :)

Og nu skal jeg så ikke vente særlig længe på at bog 3 kommer. Der er ikke mere end et par dage til, så er det bare et spørgsmål om hvornår Amazon/posten vil levere den til mig. Yderlige skal jeg også lige finde tid til at læse den, jeg håber ikke jeg skal gemme den til vinterferien, jeg er ikke sikker på jeg kan vente så længe. Bog 3 (Cress) er baseres på Rapunzel, som er et af mine yndlingseventyr og den sidste bog i serien (som først kommer til næste år!), Winter, skal siges at være baseret på Snehvide. Ih altså hvor jeg glæder mig!

Pulled Chicken på Tortilla

I dag stod den på en lidt anderledes aftensmad, og hermed mener jeg semi-nyt og desværre ikke 100% en succes. Jeg havde fundet en opskrift i et af de nye magasiner jeg er begyndt at føre (Mad & venner) som jeg syntes så helt vildt lækker ud på billedet, men som vi alle ved så bliver det aldrig som på billedet når man selv laver det.

Menuen bestod i Tortillapandekager med mangosalsa og pulled chicken (hvortil der også skulle laves noget der hedder molesauce).

Vi har indtil i dag kun prøvet pulled pork, men jeg må sige at pulled chicken i sig selv også er ganske velsmagende. Det var så heldigt at Netto havde tilbud på Jensens pulled chicken pakker til 35 kr, så det kunne ikke være nemmere; det skulle bare passe sig selv i ovnen, mens jeg lavede resten.

Det færdigrevet Pulled Chicken, nam!

Molesaucen blev lavet ved at tør riste en håndfuld tortilla chips på panden som blev sat til side. Herefter ristede jeg et løg og et par fed hvidløg på panden i noget olivenolie. Begge dele blev hældt i en blender sammen med en chili, 2 spsk cremet peanutbutter og en smule oregano. Det blendes sammen med ca 4-4½ dl kyllingefond (eftersom jeg ikke havde kogt noget kylling, kogte jeg bare noget vand og udblødte en kyllingebouillon deri). Når det var blevet blendet til en passende cremet masse blev det sat til at simre i en lille gryde mens jeg lavede mangosalsaen.

Mangosalsaen bestod af en mango, et rødløg, 4-5 tomater som blev skåret i mundrette bider og blandet sammen. Her klemte jeg en halv lime ud over efter at have tilsat en lille dåse majs (det der svarer til omkring 100 g). Det hele blandes sammen og til sidst blandes der også en dåse bønner i. Ifølge den opskrift jeg havde fundet skulle det være sorte bønner, men jeg havde købt røde fordi det normalt er dem vi spiser og det fungerede også helt fint.

Mangosalsaen.

Så vendte jeg tilbage til molesaucen (som jeg samtidig gik og rørte lidt rundt i) hvor jeg som det sidste tilføjede ca. 90 g mørk chokolade (opskriften sagde 90%, men jeg havde kun 70% kakaochokolade liggende i skabet) og så var det også klart.

Molesaucen som ligner noget.... Ja... Bedøm selv.

Som ekstra tilbehør til den samlede ret havde vi creme fraiche (som viste sig at være overflødig), alm. Salsa, en hjemmerørt guacamole (man kan også nøjes med ren avocado i pæne skiver, men eftersom kæresten kun kan finde ud af at spise avocado når den er most til guacamole blev det i den udgave), revet cheddarost og noget grofthakket salat med lidt forårsløg i.

Salat med lidt forårsløg.

Sammensat blev en portionsanretning noget større end man lige havde set sig for øje, og både jeg og kæresten var mætte efter en tortilla med fyld. Det hele smagte som sådan okay, måske lige med undtagelse af den der molesauce. Det var lidt af en underlig smagsoplevelse. Den havde en lidt mærkelig cremet, men blød konsistent mens den smagte meget sødt at chokolade til trods for at det jeg havde puttet i ikke var nær så højt i chokoladeindhold som der skulle i efter den rigtige opskrift. Så det så vi os nødsaget til at smide ud efter vi havde spist (og skal jeg være ærlig så det heller ikke særlig appetitligt ud, mest af alt lignede det noget, ja.. Det kan du jo selv bedømme). Resten derimod smagte rigtig godt fordi det var så bredt i smag og fordi der var så meget forskelligt at smage af. Man behøver jo ikke at blande det hele i sin tortillapandekage som vi gjorde, man jeg jo vælge og vrage hvad man nu lige lyster.

Hele menuen sammensat og så er det bare at spise til mange bliver mæt, hvilket kun kræver en portion.

Under alle omstændigheder var det i hvert fald sjovt at prøve og det er med sikkerhed ikke sidste gang at vi prøver pulled chicken!

Klokkeren fra Notre Dame

 

Titel: The Hunchback of Notre Dame

Forfatter: Victor Hugo

Forlag: Collector’s Library

Sider: 650

Sprog (læst): Engelsk

År: 1831 (2004)

Bedømmelse:

 

I de seneste par år har jeg sat mig selv den udfordring at læse så mange af de gamle klassikere som muligt og nu har jeg endelig fået kæmpet mig igennem Klokkeren fra Notre Dame.

For jeg skal da ikke være bange for at indrømme at det var lidt af en kamp at komme igennem den tykke bog. Jeg gik egentlig i gang med bogen i den tro at det ville være lige så nemt som nogle af alle de andre klassikere jeg har spist mig igennem, og det er nok mest fordi jeg tænke på historien fra Disneys udgave (endnu et bevis på hvordan Disney ødelægger vores opfattelse af ellers god litteratur). Der gik dog ikke lang tid eller mange kapitler før jeg hurtig indså at bogen ikke var noget som helt lig Disney filmen.

Allerede i løbet af de første kapitler bliver man præsenteret for mange flere karakterer som jeg ikke kunne genkende og det forvirrede mig lidt fordi bogen også kommer med så mange små sidehistorier, som sikkert skal forestille at bidrage til historien, men for mig gjorde de det stik modsatte. Victor Hugo formår at presse utrolig meget information om Paris og dens udsmykning ind i historien at man somme tider nemt kan springe et kapitel over og stadig følge med i historien, netop fordi han har brugt et helt kapitel på at beskrive Notre Dame kirken. Og jo, den spiller selvfølgelig en stor rolle i historien, men så mange detaljer er der vel heller ikke brug for. Derudover bidrager mange af de her ekstra karakterer ikke synderligt til det deciderede plot. Der er måske 2 eller 3 af de her bi-karakterer der rent faktisk har en indflydelse på historiens udspil, ellers er det bare en forfærdelig masse snik snak om mennesker man faktisk er lidt ligeglad med.

Fordi når man først bliver fanget af Quiasimodo og Esmeralda og deres liv begynder man at blive mere og mere ligeglad med alle de andre og man er blot mere spændt på at se hvad det ender med. Jeg troede da også at jeg vidste hvad historien ville ende med, men der fik jeg mig også en pæn overraskelse. Endnu engang blev det bevist hvor meget Disney vender og drejer og sommetider forvrænger de originale historier så voldsomt for at tilpasse deres søde og ’happy-ever-after’ opskrift at de nogle gange helt kan skubbe de originale historier til side efter de har taget højdepunkterne. Misforstå mig ikke, jeg elsker Disney, men er samtidig tit rystet over hvor meget de vrider de originale historier.

Den tragiske slutning som den originale Klokkeren fra Notre Dame giver mig et helt andet synspunkt på historien og jeg tror jeg vil vente lidt før jeg sætter mig til at se Disney udgaven igen.

'Sunde' Cupcakes med Gulerødder

Her forleden bagte jeg en portion gulerodcupcakes. Til dels fordi kæresten forleden aften lovede min bageevner væk til svigermor til et familiearrangement – hvor jeg vel og mærke skal bage gulerodskage – og del fordi jeg blev enig med mig selv om mine elever ikke skulle snydes.

Forklaring: Et af mine elevhold på arbejde skulle opdeles i to hold i en af mine timer og konkurrere mod hinanden hvor jeg havde lovet flødeboller til vinderholdet. Da jeg gik fra timen begyndte jeg at tænke at det ville være synd for taberholdet at de skulle sidde med lange næser efter vinderholdet der så ville smæske sig flødeboller. Fordi jeg alligevel havde en æggehvide til overs og skulle lave lidt kransekager af det, besluttede jeg mig for at bage en lille portion cupcakes. Det blev til gulerodcupcakes fordi jeg syntes det skulle være bare en smule sundt.  Vinderholdet skulle så have lov til at vælge om de ville have hjemmebag eller flødeboller.

Det var lidt improvisation at det blev gulerodcupcakes – jeg stod i Netto og forsøgte at huske hvad jeg havde hjemme i skabene og hvad jeg skulle handle ind, alligevel måtte jeg ringe hjem til mor for at sikre mig. Det er nemlig også en opskrift jeg har fra min mor, som jeg er ret sikker på har den fra sin mor. Så man kan vel sige det er lidt af en arveopskrift og den er som sådan simpel nok.

Hovedingridienserne; gulerod og rosiner.

Til en portion til ca. 12-14 cupcakes (eller en alm. springform på ca. nogle og 20 cm) skal du starte med at piske 2 æg med 100 g farin og 1 dl majsolie (eller solsikkeolie, det skal bare være en neutral olie) i 3-5 minutter til det er godt blandet. Herefter blander du de resterende ingredienser i – 150 g mel, 1 tsk. vanilje sukker, 2 tsk. kanel, 1 tsk. bagepulver, ½ tsk. natron, 200 g fintrevne gulerødder og 1 dl rosiner. Jeg venter altid med at vende rosiner i til sidst, piskeriset/røremaskinen kan ikke altid håndtere de hårdføre rosiner så let som alt det andet, og så bliver bagepulveret/natronen heller ikke rørt for meget ud.

Den sammenrørte dej i formene - det er altid nemmere med en muffinbageform.

Fordel så dejen i cupcake formene eller udvalgte springform. Cupcake formene skal ikke fyldes helt op, ca. ¾ fordi de hæver en hel del med både bagepulver og natron i. Sæt kagerne i en kold ovn som du derefter tænder på 175 grader. Kagerne skal bages et sted mellem 30 og 45 minutter. Det kommer for det første an på om det er cupcake form eller springform du bager i. Hvis det er springform skal du tættere på de 45 minutter, hvis det er cupcakes er det tættere på de 30 minutter, men det er også bedst at kigge lidt til dem løbende og stikke en træpind i for at se om de klistrer – når de ikke klistrer, er de færdige.

De færdigbagte cupcakes, inden pyntning.

Jeg pynter altid med en simpel flødeost-frosting som jeg laver med natural Philadelphia blandet med flormelis. Jeg har ikke nogen portionsmåling dertil fordi jeg altid laver det af hvor meget jeg nu har tilbage i køleskabet og smager så i løbet af piskningen hvor meget flormelis der skal i.

For at give dem lidt ekstra til det her hold elever improviserede jeg lidt fint pynt til topping. Jeg dyppede blot en valnød i lidt mørk chokolade som jeg lod størkne før jeg dekorerede selve cupcaken.

Færdigbagt og færdigpyntet, så er det bare at spise.

At dømme efter modtagelsen hos mine elever var de lidt et hit – flere af pigerne hev deres telefoner frem og fra hvad jeg kunne høre blev billederne straks smidt ud på instagram. Det skal siges at det her er en klasse der er meget glad for kage og har haft utrolig meget kage med til lige præcis mine timer. Det blev da også pointeret i dag, selvom jeg sagde at det jo var første gange jeg havde kage med – men ikke sidste! Blev der så råbt. Så jeg vil udlede at mine kager var et hit, og med det faktum at det er den kage min svigermor altid sukker efter når de kommer på besøg vil jeg sige at det er en rigtig god klassiker. Du kan jo selv prøve om den bliver lige så populær hjemme hos dig.