The Cuckoo's Calling

 

Titel: The Cuckoo’s calling

Forfatter: Robert Galbraith

Forlag: Sphere

Sider: 449

Sprog (læst): Engelsk

År: 2013

Bedømmelse:

Det tog mig lidt tid, jeg købte bogen hjem lige efter sommerferien sidste år (altså 2013), men det var først her i julemåneden at jeg fandt tiden til at læse den – efter alle de andre bøger jeg lige skulle have læst først.

Gøgens kalden, som bogen er oversat til på dansk, er den første bog om den afdankede detektiv Cormoran Strike. Som mange af jer sikkert er klar over så er forfatteren Robert Galbraith jo et pseudonym. Der gik ikke mere end et par uger før det var overalt i medierne at Robert Galbraith i virkeligheden var ingen anden end JK Rowling. Når nu man er klar over det kan man godt genkende hendes skrivestil i bogen, og hun har igen skabt karakterer med dybde og som man har lyst til at læse mere om. Det er essentielt hendes styrke, det var det samme med The Casual Vacancy, som også var et klædeskab af spændende og til tider excentriske karakterer. Ikke mindst hovedpersonen Strike, som den afdankede krigshelt med en let broget fortid, der hele tiden sniger sig ind på ham i løbet af den pågældende sag med ting der minder ham om sin barndom.

The Cuckoo’s Calling er et spændende krimipust der gav mig en lidt større lyst til måske at læse lidt flere krimier. For skal jeg være ærlig er det aldrig en genre jeg har læst meget. Den evindelige undren over hvem der har gjort det samt den lange udtrækning for at få det til at strække en hel bog har aldrig været min kop the. Til gengæld har jeg altid godt kunne se en god krimi serie på TV – og måske er det netop fordi jeg med sikkerhed ved at jeg får at vide hvem der er skurken indenfor en time.

Som sagt var det ikke den udstrækning jeg sad med i det her tilfælde, og jeg tror netop det er fordi der er skabt de her karakterer som man har lysten til at fordybe sig i. Selve sagen der bliver sat foran detektiv Strike i begyndelsen af bogen er som sådan ikke en sindsoprivende sag – en model, der tilsyneladende har begået selvmord, men en bror der ikke mener det er så lige til – men derimod er det måden hvorpå sagen bliver løst der er tiltalende, fordi Strike måske bruger lidt uortodokse metoder. Det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig 100% omkring eftersom jeg ikke har den rette viden indenfor faget eller har læst særlig mange krimier som sagt, men umiddelbart syntes jeg ikke det er den normale detektiv opklaring Strike bruger.

Alt i alt vil jeg sige at The Cuckoo’s Calling er en glimrende krimi som man fortaber sig i, ikke mindst på grund af de små detaljer som bliver lagt frem igennem de interessante karakterer. På diverse hjemmesider bliver det anført at bogen er en #1 i en Strike serie, så hvis man skal tyde det korrekt kan vi formodentligt forvente flere opklaringer fra Cormoran Strike i fremtiden. I så fald vil jeg endnu engang være tilbøjelig til at kaste mig over en sjælden krimi i min stak at bøger til fritidslæsning.