Crown of Midnight

 

Titel: Crown of Midnight

Forfatter: Sarah J. Maas

Forlag: Bloomsbury

Sider: 418

Sprog (læst): Engelsk

År: 2013

Bedømmelse:

 After a year of hard labor in the Salt Mines of Endovier, eighteen-year-old assassin Celaena Sardothien has won the king's contest to become the new royal assassin. Yet Celaena is far from loyal to the crown – a secret she hides from even her most intimate confidantes.

Keeping up the deadly charade—while pretending to do the king's bidding—will test her in frightening new ways, especially when she's given a task that could jeopardize everything she's come to care for. And there are far more dangerous forces gathering on the horizon -- forces that threaten to destroy her entire world, and will surely force Celaena to make a choice.

Where do the assassin’s loyalties lie, and who is she most willing to fight for?

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Okay, eftersom det her er en 2er i en serie vidste jeg lidt på forhånd hvad jeg gik ind til. I hvert fald hvad angik persongalleriet. Det er kun et par måneder siden det gik op for mig at der var kommet en bog mere i Sarah J. Maas’ serie og jeg blev hurtigt enig med mig selv om at den skulle da læses med det samme. Og det fortryder jeg absolut ikke. Crown of Midnight er dobbelt så god som Throne of Glass (hvilken du kan læse en mindre anmeldelse af på min forrige blog) fordi der er flere intriger, mere kærlighed, flere konspirationer, flere hemmeligheder og ganske enkelt bare mere af det hele, tilsat lidt magi som pludselig begynder at røre på sig, hvilket skaber endnu flere spændende problemer.

Fra første bog blev jeg hurtigt fanget af Celaenas karakter og de forskellige sider der er af hende. Hun er så tvetydig, men samtidig så kærlig at det er svært ikke at kunne lide hende. At hun derudover kæmper med problemer på flere forskellige planer gør blot at man begynder at heppe så meget desto mere på hende. Dog var der enkelte gange hvor jeg tænkte at nu overreagerede hun da vist en smule, men den slags må man jo tage med når det er en snigmorder der er tale om.

Chaol og Dorian udviklede sig begge utroligt i den her bog – og begge til det bedre. Dorian virker ikke længere til bare at være sin fars søn, men en ung mand der er ved at finde sig selv og tackle de problemer der opstår med det, eftersom han har en tyran af en konge til far. Chaol begyndte at blive mere og mere menneskelig og man kan ikke lade være med at holde af ham. Der var flere gange hvor jeg heppede på Chaol og bare ventede på en form for forløsning på den anspændthed der var mellem ham og nogle af de andre karakterere. 

Alt i alt udvikler historien sig bare som den skal i den her anden bog i serien. På trods af en masse vold og mord (som man ikke kan komme udenom med snigmorderen Celaena) så er det også en historie fyldt med spænding, mysterier og romantik og man sidder tilbage med en fornemmelse om at ville have mere. Der e stadig mange spørgsmål vi mangler at få svar på og slutningen er da også noget af en træls cliff-hanger. Så jeg ser frem til næste bog i serien.