mandag den 24. februar 2014

Læselister



Der er usandsynligt mange lister med bøger som folk mener vi skal læse enten før vi fylder 30, eller vi skal læse i vores liv eller simpelthen bare før vi dør. Listerne er næsten uendelige, og der er alligevel mange bøger der går igen på hver liste. Alligevel er der nogle bøger vi bliver inspireret til at læse, mens andre gange er det anbefalinger af venner eller familie der gør at vi falder for en bog og den viser sig at være helt fantastisk. I sidste ende handler det om hvad vi finder interessant eller hvad andre finder interessant som vi gider at læse. En del af de bøger jeg har stående på hylden er som resultat af anbefalinger eller videre-anbefalinger fordi jeg har læst den ene eller den anden bog, som så giver en anden anbefaling. I sidste ende syntes jeg alligevel det er spændende at høre hvad andre syntes er interessant at læse, som jeg måske også vil finde spændene.

Da jeg så faldt over en artikel forleden der sagde at her var de næste 25 bøger man bare skal læse kunne jeg ikke lade være med at klikke med en pirrende nysgerrighed. Hvad jeg fandt var ikke den mest almindelig liste, men en sjovere og mere personlig opsamlingsliste som jeg vil forsøge at tage til mig i den næste tid, og se om jeg kan huske og få skrevet dem ned som jeg får samlet den. Her følger listen i sin grove oversættelse af bøger som vi alle vil mene vi skal læse;

  1. Du bør læse en bog du hører to boghandlere diskutere om næste gang du smugkigger rundt i din lokale boghandel.
  2. Du bør læse en bog du ser nogle på offentlig transport læse, mens de forsøger at skjule deres latter over selvsamme bog.
  3. Du bør læse en bog du ser nogle på offentlig transport læse, mens de forsøger at skjule deres tårer over selvsamme bog.
  4. Du bør læse den bog du finder efterladt i flysædet ved siden af dig, på en parkbænk, på bussen, i en restaurant eller i et hotelværelse.
  5. Du bør læse en bog du ser en anden læse i flere timer på den lokale cafe – personen var der da du kom, og stadig da du gik og du er bare misundelig fordi du kun kunne arbejde mens du var der.
  6. Du bør læse den bog du finder hos dine bedsteforældre med en dedikation ”til min elskede (indsæt årstal)”.

  7. Du bør læse den bog i SKULLE læse i gymnasiet, den er sikkert meget bedre nu.
  8. Du bør læse en bog af den forfatter som var i et talkshow og sagde at deres yndlings band er dit yndlings band.
  9. Du bør læse den bog som dit yndlingsband refererer i deres sange.
  10. Du bør læse en bog din historielærer non-chalant nævner i en samtale og som også bliver kaldt for en fantastisk bog i sammenhængen.
  11. Du bør læse den bog du elskede i gymnasiet. Læs den igen.
  12. Du bør læse den bog fra bibliotekets lige-så-lige afleveret hylde, hvis cover får dig til at grine.
  13. Du bør læse den bog hvis hovedperson hedder det samme som dig til fornavn.
  14. Du bør læse en bog af en forfatter som deltager i sjover Twitter samtaler med Colson Whitehead (vil gerne nævne at jeg intet kender til denne Whitehead, så hvis du selv har lyst til at indsætte et andet navn forfatteren skal Tweete med er du velkommen. Jeg tænker umiddelbart Stephen Fry.)
  15. Du bør læse den bog om din hjembys historie som blev udgivet af en der voksede op der.
  16. Du bør læse den bog dine forældre forærede dig da du bestod din eksamen (vælg selv hvorfra).
  17. Du bør læse den bog du er begyndt på flere gange, men som du bliver ved med at udskyde at læse færdig.
  18. Du bør læse en bog med personer du bare ikke kan lide.
  19. Du bør læse bøger om de lande du planlægger at besøge.
  20. Du bør læse bøger om historiske begivenheder du ikke aner noget om.
  21. Du bør læse bøger om ting du ved en smule om.
  22. Du bør læse bøger du ikke har hørt om og bøger du bare bliver ved med at høre om.
  23. Du bør læse bøger nævnt i andre bøger.
  24. Du bør læse prisvindere, bestsellere, bogklubsvalg, klassikere når du har lyst til.
  25. Du bør bare blive ved med at læse.
Nogle at tipsene er måske mere anvendelige end andre, men det er da under alle omstændigheder en udfordring. Så er det med at finde ud af om der kommer noget ud af det. Meld endelig tilbage om det er en udfordring I har tænkt jer at tage til jer.

4 kommentarer:

  1. Hvor er listen fra? :)

    Jeg har svært ved flere af punkterne; hari kke fået bøger efter eksamen f.eks. :) Men det er da en ny måde at tænke lister på indenfor det her emne. Sjovt :)

    SvarSlet
  2. Det er fra den her artikel;
    http://www.themillions.com/2014/02/28-books-you-should-read-if-you-want-to.html

    Ja, der er nok også nogle af punkterne jeg vil få lidt svært ved at opfylde, men så kan man jo improvisere ;)

    SvarSlet
  3. Jeg vil gerne vædde mit eget liv med at den bog jeg SKULLE læse i gymnasiet, på ingen måde er bedre nu! Den var så helt afsindigt klam og dårlig, at den har sat varige mén i hovedet på mig, og jeg kunne aldrig drømme om at anbefale den til andre. :S
    Husker ikke forfatteren, men den hedder "Brønden" og handler om et gut, hvis mor dør. Han bor alene med sin far ude på landet, og hen mod bogens slutning har faderen sex med en ko ude i stalden! O_o

    Men lige derudover så skal jeg vist til at færdes blandt mere boglæsende medmennesker, hvis jeg skal kunne udfylde den liste en dag. Haha. :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay, den lyder godt nok mystisk. Jeg har til gengæld en jeg læste i folkeskolen som jeg bare ikke kan huske hvad hed. Den var lidt i stil med Fluernes Herre og coveret var en øde ø med en økse stukket ned midt i. Det er det eneste jeg kan huske ud over at jeg syntes den var nogenlunde god. Det er ikke lykkedes mig endnu at finde den, desværre.

      Slet