Velkommen til og rigtig godt nytår. Efter i en del år at
have holdt en semi-international engelsk blog tænkte jeg her i juledagene at
jeg ville forsøge mig ud i at holde en helt almindelig dansk blog. Jeg sad og
kiggede lidt rundt på et par forskellige blogs rundt om i cyberspace (mest
blogs omkring bøger, som du kan læse i min biograf side er jeg lidt af en
litteratur nørd) og min holdning til danske blogs blev vendt lidt rundt. Da var
det jeg tænkte at jeg ville forsøge mig ud i det. Som start på et helt nyt år
ser jeg det som et godt tidspunkt til at begynde med et helt nyt kapitel i mit
cyber-liv.
Hvilken bedre måde at begynde det nye år og et nyt
blogeventyr end med en lækker opskrift på en omgang kransekage. Det er en anden
ting I hurtigt vil finde ud af om mig igennem min blog, jeg elsker at bage og
prøve nye ting her hjemme i køkkenet. For første gang i år besluttede jeg mig
for at prøve at lave en portion kransekage (jeg havde fundet noget billigt
marcipan på tilbud og tænkte at det skulle da prøves), og det var betydeligt
nemmere end jeg lige havde regnet med.
Opskriften er som sådan simpel. For hvert 100g marcipan skal du bruge tilsvarende 20g past. Æggehvide og 20g sukker/rørsukker/flormelis eller hvilken slags sukker de selv finder bedst.
Du starter med at piske æggehviderne med sukkeret til det er
helt opløst. Jeg er så heldig at have en køkkenmaskine til at gøre den slags
arbejde for mig, men ellers bruger du bare din elmikser.
Marcipanen skåret i mindre stykker. |
Kransekagemassen blandet sammen inden den bliver fyldt i sprøjteposen. |
Om du vil forme den til deciderede marcipanbrød eller vise dig helt vildt ved at lave et overflødighedshorn er helt op til dig. Eftersom det var mit første forsøg med at lave kransekager tog jeg den nemme løsning og lavede små mundrette bidder med min sprøjtepose.
Kransekagebidderne, som jeg godt er klar over ser lidt sjove ud hvis man har den slags tankegang. Jeg har sat en hasselnød oveni nogle af dem, for at skille dem lidt ad. |
Imens ovnen varmes op til 200◦ lader du dine kransekager stå
og tørre let. Herefter bages de i oven i ca. 10 minutter eller eventuelt til de
har fået den farve du syntes de skal have.
Til glasur bruger du til flormelissen past. Æggehvider i stedet for vand, så får det den der skinnende overflade. Igen, skal du passe på ikke at bruge for meget æggehvide.
De færdige kransekagebidder med glasur og klar til at spise. |
Det dejlige ved kransekager er at de er så nemme at fryse ned, så har man en lille eftermiddagskage hvad tid man end lige finder behov for det.
Min opskrift her er en lettere modificeret udgave jeg fandt frem til efter at have kigget lidt frem og tilbage på nettet, blandt andet Mette Blomsterberg metode samt min egen mors metode. Så vidt jeg er klar over det, er det lidt op til hver enkelt person hvordan man har lyst til at lave dem, men i sidste ende skulle de alle sammen være lige gode.
Nu er der vist ikke andet tilbage at sige end rigtig glædeligt nytår, og jeg håber at kunne glæde mange mennesker med denne blog i fremtiden med alverdens lækkerier i mange forskellige udformninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar