søndag den 19. januar 2014

The Universe versus Alex Woods



 

Titel: The Universe versus Alex Woods
Forfatter: Gavin Extence
Forlag: Hodder
Sider: 407
Sprog (læst): Engelsk
År: 2013
Bedømmelse:

A rare meteorite struck Alex Woods when he was ten years old, leaving scars and marking him for an extraordinary future. The son of a fortune teller, bookish, and an easy target for bullies, Alex hasn't had the easiest childhood.

Det er beskrivelsen af Alex Woods, en lidt ekstraordinær 10-årig dreng hvis liv pludselig tager en drastisk drejning. Bogen begynder in media res lige efter Alex er vendt tilbage fra Schweiz efter at have hjulpet sin ældste ven med et besværligt valg. Han bliver stoppet ved grænsen med en kæmpe pose pot i handskerummet og herefter ruller historien ud af siderne, selvfølgelig med begyndelsen først. For som Alex forklarer er der egentlig ikke bedre steder at starte – dog vælger han ikke at fortælle om da han blev undfanget, nej han springer lidt længere frem i tiden.

Herefter følger en masse gode kapitler med underholdende historier om den lettere mærkelige dreng som Alex selv indrømmer han er. Det at han selv ved at han er mere unormal end så mange andre drenge på hans alder gør bare historierne desto mere bedre.

Selve stilen af bogen er rigtig god og fængende, jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig flere gange og havde hele tiden lyst til at læse videre. Hele historien hænger rigtig godt sammen og Alex fungerer fantastisk som fortæller med alle sine indskudte detaljer om hvad end der lige falder ham ind. Man skulle tro det ville ødelægge historien med alle de ekstra minihistorier, men jeg syntes bare de tilføjede lidt ekstra ’spice’ til det hele. For på trods af at de små historier ikke nødvendigvis hænger 100 % sammen med den overordnede historie så er de stadig så små så man ikke glemmer den overordnede historie mens man stadig kan føle sig underholdt af de små detaljer.

Alex Woods er en rigtig god ’feel good’ historie om at finde sig selv og sin plads i verdenen. Den er lidt i samme stil som Perks of Being a Wallflower; det er en ungdomsroman som har de lidt mere alvorlige emner i centrum og ikke bare hvem er forelsket i hvem. For en gangs skyld er der en ungdomsroman der ikke bare handler om den svære forelskelse (mest af alt fordi Alex ikke har skyggen af viden om det modsatte køn), men man bliver sat til at tænke over tingene. Samtidig inkorporerer den en masse informationer om alt muligt fra den verden vi kender fra dagligdagen som vi pludselig kommer til at tænke noget mere over, mens vi bliver lettere bombarderet med andre informationer om fysik, astronomi og ikke mindst forfatteren Kurt Vonnegut (som jeg nu vil se om jeg kan finde ud af lidt mere om, fordi de bøger af hans der bliver beskrevet – og det er næsten alle hans bøger – lyder også både spændende og underholdende).
Alt i alt en rigtig god debutroman fra Gavin Extence.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar