Frozen

I går kom jeg endelig i biografen og se Disneys nye Frozen. Grunden til at der er gået så lang tid siden den fik premiere er fordi filmen kun har været vist på dansk her i Aalborg. Siden jeg begyndte mit studie på universitet har jeg af princip altid foretrukket tegnefilm på deres originalsprog, for den sags skyld begyndte det også før jeg startede på universitet, men det blev bare så meget stærkere derefter. Så da Aalborg Biocity kun viste den på dansk fravalgte jeg den med det samme – og jeg havde heller ikke i sinde at tage til Århus eller andre steder for at se den (i 3D, men det er en anden diskussion). Så da et par kommentarer på facebook resulterede i at Aalborg begyndte at vise Frozen på original sproget blev jeg da noget glad i skallen!

I går aftes blev mit indre Disney barn så sluppet løs i et par timer hvor jeg hev kæresten med i biografen til lidt Disney kvalitetstid.

Frozen begynder som et par af deres andre eventyrinspireret film, med karaktererne som børn og det syntes jeg fungerer rigtig godt, fordi man får et dejligt indblik i deres forhold til hinanden. Især i den her film syntes jeg det var rigtig godt eftersom det er søstre der er hovedpersonerne, så det er vigtigt at man får et godt indtryk af deres forhold i det at hele filmen bygger på det forhold.

Anna og Elsa leger i sneen som børn.

Fast-forward gennem deres barndom indtil den dag Elsa er gammel nok til at blive kronet som den nye dronning. Så er det den rigtig historie begynder at tage fart og dramaet udspiller sig.

Uden at sige for meget siger Anna for meget og Elsa stikker af, samtidig med hun tilfældigvis sætter gang i en stærk og tilsyneladende evig vinter i Arandelle. Anna beslutter sig for at det hele er hendes skyld og hun sætter efter sin søster for at tale hende til fornuft.

Elsa slipper sine kræfter løs.

Turen efter sin søster byder på alle de dejlige ting man kan forvente af en rigtig god Disney film. Vi møder de nye og humoristiske sidekarakterer samtidig med at Anna oplever at alting måske ikke er som det skal være. Vi møder Olaf, den sjove og til tider direkte snemand som Elsa uvidende gav liv, og som hjælper Anna og Kristoff med at nå frem til Elsa i håb om at bringe sommeren tilbage. Nå ja, det skal siges at Olaf er helt syg efter at opleve sommeren – nok mest fordi han ikke har nogen anelse om hvad der sker med sne om sommeren.

Anna og Kristoff  møder Olaf for første gang.

For ikke at sige for meget om hvad der direkte sker, så er Frozen en rigtig god Disney film der vender tilbage til de gode kvaliteter vi kender fra 90erne hvor Alan Menken bragte mange gode historier til liv med sine sange. Det er en historie som ikke afspejler den typiske ’true-love’ historie, men alligevel lægger op til et kærlighedsforhold. Det bedste vil jeg mene er udnyttelsen og hvordan forholdet mellem Anna og Else udspiller sig, for det er det som holder historien sammen uanset om de er på skærmen samtidig eller hver for sig (hvilket er det meste af filmen). Derudover er der de typiske komiske karakterer for at tilføje ’the comic relief’ til den ellers nogenlunde alvorlige historie, som vi også genkender fra stort set alle Disney film. 

Hele holdet i Frozen flankerer rensdyret Sven.

Jeg syntes generelt det er dejligt at se at Disney er vendt tilbage til deres eventyr inspireret film, for det bliver til nogle rigtig gode historier hvis de er udført ordentligt. Det faktum at de i Frozen har valgt også at vende tilbage til formlen med rigtig mange gode sange virker fantastisk godt i det her tilfælde. I forhold til den sidste i rækken (Wreck it Ralph) hvor det ikke ville have passet nær så godt med så mange sange. Den slags passer bare bedst til Disneys eventyrfilm.

Jeg vil sige uanset om du er barn eller voksen så er Frozen værd at se, og der er ikke brug for nogen undskyldning for at tage i biografen og se den uden børn. Så tag en aften eller eftermiddag ud af kalenderen og tag ind og se Frozen, hvis du ikke allerede har set den.