I dag stod den på en lidt anderledes aftensmad, og hermed
mener jeg semi-nyt og desværre ikke 100% en succes. Jeg havde fundet en
opskrift i et af de nye magasiner jeg er begyndt at føre (Mad & venner) som
jeg syntes så helt vildt lækker ud på billedet, men som vi alle ved så bliver
det aldrig som på billedet når man selv laver det.
Menuen bestod i Tortillapandekager med mangosalsa og pulled
chicken (hvortil der også skulle laves noget der hedder molesauce).
Vi har indtil i dag kun prøvet pulled pork, men jeg må sige
at pulled chicken i sig selv også er ganske velsmagende. Det var så heldigt at
Netto havde tilbud på Jensens pulled chicken pakker til 35 kr, så det kunne
ikke være nemmere; det skulle bare passe sig selv i ovnen, mens jeg lavede
resten.
Det færdigrevet Pulled Chicken, nam! |
Molesaucen blev lavet ved at tør riste en håndfuld tortilla
chips på panden som blev sat til side. Herefter ristede jeg et løg og et par
fed hvidløg på panden i noget olivenolie. Begge dele blev hældt i en blender
sammen med en chili, 2 spsk cremet peanutbutter og en smule oregano. Det
blendes sammen med ca 4-4½ dl kyllingefond (eftersom jeg ikke havde kogt noget
kylling, kogte jeg bare noget vand og udblødte en kyllingebouillon deri). Når
det var blevet blendet til en passende cremet masse blev det sat til at simre i
en lille gryde mens jeg lavede mangosalsaen.
Mangosalsaen bestod af en mango, et rødløg, 4-5 tomater som
blev skåret i mundrette bider og blandet sammen. Her klemte jeg en halv lime ud
over efter at have tilsat en lille dåse majs (det der svarer til omkring 100
g). Det hele blandes sammen og til sidst blandes der også en dåse bønner i. Ifølge
den opskrift jeg havde fundet skulle det være sorte bønner, men jeg havde købt
røde fordi det normalt er dem vi spiser og det fungerede også helt fint.
Mangosalsaen. |
Så vendte jeg tilbage til molesaucen (som jeg samtidig gik
og rørte lidt rundt i) hvor jeg som det sidste tilføjede ca. 90 g mørk
chokolade (opskriften sagde 90%, men jeg havde kun 70% kakaochokolade liggende
i skabet) og så var det også klart.
Molesaucen som ligner noget.... Ja... Bedøm selv. |
Som ekstra tilbehør til den samlede ret havde vi creme
fraiche (som viste sig at være overflødig), alm. Salsa, en hjemmerørt guacamole
(man kan også nøjes med ren avocado i pæne skiver, men eftersom kæresten kun
kan finde ud af at spise avocado når den er most til guacamole blev det i den
udgave), revet cheddarost og noget grofthakket salat med lidt forårsløg i.
Salat med lidt forårsløg. |
Sammensat blev en portionsanretning noget større end man
lige havde set sig for øje, og både jeg og kæresten var mætte efter en tortilla
med fyld. Det hele smagte som sådan okay, måske lige med undtagelse af den der
molesauce. Det var lidt af en underlig smagsoplevelse. Den havde en lidt
mærkelig cremet, men blød konsistent mens den smagte meget sødt at chokolade
til trods for at det jeg havde puttet i ikke var nær så højt i chokoladeindhold
som der skulle i efter den rigtige opskrift. Så det så vi os nødsaget til at smide
ud efter vi havde spist (og skal jeg være ærlig så det heller ikke særlig
appetitligt ud, mest af alt lignede det noget, ja.. Det kan du jo selv
bedømme). Resten derimod smagte rigtig godt fordi det var så bredt i smag og
fordi der var så meget forskelligt at smage af. Man behøver jo ikke at blande
det hele i sin tortillapandekage som vi gjorde, man jeg jo vælge og vrage hvad
man nu lige lyster.
Hele menuen sammensat og så er det bare at spise til mange bliver mæt, hvilket kun kræver en portion. |
Under alle omstændigheder var det i hvert fald sjovt at
prøve og det er med sikkerhed ikke sidste gang at vi prøver pulled chicken!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar