Titel: The
Hunchback of Notre Dame
Forfatter: Victor Hugo
Forlag: Collector’s Library
Sider: 650
Sprog (læst): Engelsk
År: 1831 (2004)
Bedømmelse:
I de seneste par år har jeg sat mig selv den udfordring at
læse så mange af de gamle klassikere som muligt og nu har jeg endelig fået
kæmpet mig igennem Klokkeren fra Notre Dame.
For jeg skal da ikke være bange for at indrømme at det var
lidt af en kamp at komme igennem den tykke bog. Jeg gik egentlig i gang med
bogen i den tro at det ville være lige så nemt som nogle af alle de andre
klassikere jeg har spist mig igennem, og det er nok mest fordi jeg tænke på
historien fra Disneys udgave (endnu et bevis på hvordan Disney ødelægger vores
opfattelse af ellers god litteratur). Der gik dog ikke lang tid eller mange
kapitler før jeg hurtig indså at bogen ikke var noget som helt lig Disney
filmen.
Allerede i løbet af de første kapitler bliver man
præsenteret for mange flere karakterer som jeg ikke kunne genkende og det
forvirrede mig lidt fordi bogen også kommer med så mange små sidehistorier, som
sikkert skal forestille at bidrage til historien, men for mig gjorde de det
stik modsatte. Victor Hugo formår at presse utrolig meget information om Paris
og dens udsmykning ind i historien at man somme tider nemt kan springe et
kapitel over og stadig følge med i historien, netop fordi han har brugt et helt
kapitel på at beskrive Notre Dame kirken. Og jo, den spiller selvfølgelig en
stor rolle i historien, men så mange detaljer er der vel heller ikke brug for.
Derudover bidrager mange af de her ekstra karakterer ikke synderligt til det
deciderede plot. Der er måske 2 eller 3 af de her bi-karakterer der rent
faktisk har en indflydelse på historiens udspil, ellers er det bare en
forfærdelig masse snik snak om mennesker man faktisk er lidt ligeglad med.
Fordi når man først bliver fanget af Quiasimodo og Esmeralda
og deres liv begynder man at blive mere og mere ligeglad med alle de andre og
man er blot mere spændt på at se hvad det ender med. Jeg troede da også at jeg
vidste hvad historien ville ende med, men der fik jeg mig også en pæn
overraskelse. Endnu engang blev det bevist hvor meget Disney vender og drejer
og sommetider forvrænger de originale historier så voldsomt for at tilpasse
deres søde og ’happy-ever-after’ opskrift at de nogle gange helt kan skubbe de
originale historier til side efter de har taget højdepunkterne. Misforstå mig
ikke, jeg elsker Disney, men er samtidig tit rystet over hvor meget de vrider
de originale historier.
Den tragiske slutning som den originale Klokkeren fra Notre
Dame giver mig et helt andet synspunkt på historien og jeg tror jeg vil vente
lidt før jeg sætter mig til at se Disney udgaven igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar