Marina

 

Titel: Marina

Forfatter: Carlos Ruiz Zafon

Forlag: Weidenfeld & Nicolson

Sider: 296

Sprog (læst): Engelsk

År: 1999/2013

Bedømmelse:

Seneste skud på stammen fra Carlos Ruiz Zafon er en af de sidste af hans ungdomsromaner som jeg endnu ikke havde fået læst. Nu siger jeg seneste, det skal selvfølgelig forstås som seneste af hans bøger som jeg har anskaffet mig, for Marina som den hedder, var så vidt jeg kan forstå en af de første bøger han skrev i sin tid.

Han har skrevet en del ungdomsromaner som alle handler om at vokse op selvfølgelig, men ingen af dem har behandlet emnet så alvorligt som Marina gør. Døden som emne og at det påvirker os alle er meget mere til stede i denne historie og ikke altid på en så pæn måde.

Oscar Drai begynder historien ved at bryde ind i et tilsyneladende forladt hus og kommer tilfældigvis til at stjæle et værdigfuldt ur fra husets ejer. Hans dårlige samvittighed får han til at vende tilbage og returnere uret hvorved han lærer den lille familie i huset at kende, en familie som skal vise sig at påvirke resten af hans barndom, som også forsvinder hurtigere og hurtigere idet han vikler sig mere og mere ind et det eventyr Marina tager ham med på.

Marina er som sagt en rigtig god fortælling om at lære sig selv at kende og finde sine grænser og hvad der er vigtigst for en i livet. Den er livsbekræftende på flere niveauer samtidig med at den er sørgelig og ulykkelig på andre niveauer. 

Jeg vil ikke sige det er Zafons bedste roman set ud fra hele hans samling – det mener jeg stadig Vindens Skygge er, men det er dog en af hans bedre ungdomsromaner. Alligevel tror jeg ikke det er en jeg vil genlæse lige med det samme, der kommer nok til at gå nogle år (mest af alt fordi der bliver ved med at komme andre, nye, spændende bøger tilføjet til min bogreol).