The Scarlet Letter

 

Titel: The Scarlet Letter

Forfatter: Nathaniel Hawthorne

Forlag: (Hørt som lydbog)

Sider: 180

Sprog (læst): Engelsk

År: 1850

Bedømmelse:

 

Set in the harsh Puritan community of seventeenth-century Boston, this tale of an adulterous entanglement that results in an illegitimate birth reveals Nathaniel Hawthorne's concerns with the tension between the public and the private selves. Publicly disgraced and ostracized, Hester Prynne draws on her inner strength and certainty of spirit to emerge as the first true heroine of American fiction. Arthur Dimmesdale, trapped by the rules of society, stands as a classic study of a self divided.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Ja, det er præmissen til The Scarlet Letter, en af de klassikere som mange mennesker påstår man skal læse. Hvis jeg skal være ærlig så var det en jeg sagtens kunne leve uden at have læst/hørt. Jeg tror jeg træf det rette valg i at høre den som lydbog, for jeg er næsten sikker på jeg ville have opgivet hvis jeg havde læst den i bogform.

Det eneste der holdte min nysgerrighed ved lige var tanken og mysteriet om hvem der mon var faderen til Hersters bastard-fødte datter, som får navnet Pearl. Den forløsning får man så 2/3 inde i historien og så sidder man blot med en afventende fornemmelse for hvad mon der så kan ske nu? For hvad kan der ske, andet end det skal afsløres for resten af menigheden og så skal de udstå deres ’straf’ fordi de er syndere. Udover det puritanske aspekt kommer der også frygt for hekseri ind over historien, til lige at forsøge at give den en lidt anden vinkel, men heller ikke det kan fastholde min interesse.

 

Udover den lidt svært fængende præmis så er sproget også en smule irriterende. Det er skrevet på den måde at vi har alle de fornemme betegnelser som thou, yonder, wislt og andre ord i den dur. Normalt har jeg ikke noget imod den slags Engelsk, jeg vil bare gerne læse det i det format det hører til – nemlig Shakespeare, for det er for mig der det hører til.

Så alt i alt en lidt skuffende fornøjelse af en af de sagnomspundne klassikere man skal læse sig igennem i litteraturens verden. Derfor vil jeg anbefale at hvis man vil arbejde sig igennem listen af klassikere så enten gem den her til sidste eller simpelthen bare spring over den, for den er det ikke rigtig værd.