Der har været lidt stille her på bloggen på det seneste og det er der en simpel grund til.
Jeg har efter en del overvejelse besluttet at oprette mig min egen hjemmeside. Det har jeg gjort af den grund at jeg i fremtiden ikke vil komme i karambolage med copyright problemer og det håber jeg på at komme udenom ved at have min egen side hvor jeg er herre over hvad jeg skriver og hvordan det skal bruges.
Så hvis du stadig har lyst til at følge med i mine indlæg og blive ved med at blive inspireret af ting og sager her i livet jeg finder inspiration i, så kan du bare klikke dig videre til min nye side her;
http://www.mhlindberg.dk/
Jeg håber at du følger med. :)
tirsdag den 18. marts 2014
tirsdag den 11. marts 2014
Klassefesten 2: Begravelsen
Her i weekenden kom kæresten og jeg endelig ind og se den
anden Klassefesten film. Vi har forsøgt at finde tid til den i et stykke tid,
men der kom altid noget i vejen og i søndags besluttede vi og så impulsivt at
tilbringe aftenen i biografens mulm og mørke.
Lad mig starte med at sige at man ikke nødvendigvis behøver
at se den første film for også at kunne se den her. Der er minimalt med
forsætter historie som man ser tilbage på den første film, og kun en direkte
benævnelse af hændelser derfra. Andreas, Niels og Thomas er lige så skøre og
tåbelige som de var i den første film, hvis ikke mere faktisk.
Jeg vil påstå at jeg grinte meget mere til den her film end
jeg gjorde til den første. Der var sågar et par tidspunkter hvor jeg måtte
anstrenge mig for ikke at skulle hjem efter et par ekstra underbukser, så meget
grinte jeg. Lige fra starten bliver der kørt hårdt på med situationer der kun
kan ende med at blive akavet eller bare helt igennem sjove. Om det er den
spontane polterabend med virkelig dårlig timing eller en tur på toilettet efter
utal mange kopper kaffe.
Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby
spiller fantastisk og man fornemmer at de har haft det utrolig sjovt ved at
lave den her film. Der er scener der bare er for tåbelige, men der er også de
scener der skal være for at vise deres venskab på godt og ondt og hvor tætte de
rent faktisk er. Samtidig med at det er en film om at have det sjovt er det
også en film om at finde sig selv og blive tilpas med sin plads i livet og sin
alder ikke mindst.
I modsætning til den amerikanske broder (The Hangover)
syntes jeg at Klassefesten er betydeligt bedre af den simple grund at den er
mere realistisk. Det skal selvfølgelig ikke forstås i sin bogstaveligste
forstand, men i sammenligning med The Hangover som efterhånden bare overdriver
for overdrivelsens skyld, så er Klassefesten overdrevet indenfor mere
realistiske rammer. Det er ting som folk rent faktisk godt kan komme ud for,
godt nok vil det være specielle folk og særlige omstændigheder, men det er
alligevel mere sandsynligt at mad møder en sød pige på et toilet end at man
bliver berøvet af mafiaen.
Så hvis du er på udkig efter et godt grin eller bare en
pause fra hverdagen så tag ind og se Klassefesten 2; Begravelsen.
mandag den 10. marts 2014
The Twins

Titel: The
Twins
Forfatter: Saskia
Sarginson
Forlag: Piatkus
Sider: 340
Sprog (læst): Engelsk
År: 2013
Bedømmelse:
They were
inseparable until an innocent mistake tore them apart.
Growing up, Viola and Issy clung to each other in the wake of their mother's eccentricity, as she dragged them from a commune to a tiny Welsh village. They thought the three of them would be together forever.
But an innocent mistake one summer set them on drastically different paths. Now in their twenties, Issy is trying to hold together a life as a magazine art director, while Viola is slowly destroying herself, consumed with guilt over the events they unknowingly set into motion as children.
When it seems that Viola might never recover, Issy returns to the town they haven't seen in a decade, to face her own demons and see what answers, if any, she can find.
Growing up, Viola and Issy clung to each other in the wake of their mother's eccentricity, as she dragged them from a commune to a tiny Welsh village. They thought the three of them would be together forever.
But an innocent mistake one summer set them on drastically different paths. Now in their twenties, Issy is trying to hold together a life as a magazine art director, while Viola is slowly destroying herself, consumed with guilt over the events they unknowingly set into motion as children.
When it seems that Viola might never recover, Issy returns to the town they haven't seen in a decade, to face her own demons and see what answers, if any, she can find.
- - - - - -
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
The Twins af Saskia Sarginson er en debutroman, og selvom
den ikke nødvendigvis er med på en debut forfatter læse challenge, så syntes
jeg det er lidt ærgerligt. Jeg er lidt splittet omkring den her bog; på den ene
side var den svær for mig at blive helt fanget af, det tog mig ærligt talt en
del kapitler af blive fanget. Personerne virker bare ikke gennemarbejdet i de
første kapitler og det er helt ærligt også en smule forvirrende den måde bogen
er skrevet på med svingende fortæller mellem de to søstre. Det er i sig selv en
god måde at fortælle en historie blandt identitiske tvillinger, men skelnen
mellem de to er for sløret i begyndelsen af bogen hvilket gjorde det svært for
mig at holde interessen og finde frem til hvilke personer de her tvillinger
var. På den anden side, når man så kom igennem til den halvdel af bogen hvor
man har fundet ud af at skelne mellem de to tvillinger så begynder historien at
blive spændende, for det er tydeligt at der er en stor hemmelighed mellem de to
piger som har ødelagt deres ellers solide søstre-forhold.
Viola og Isolte er tvillingerne som man ikke kan finde hoved
og hale i fra starten af historien, men som man kommer til at holde af i
slutningen. For det er hvad de formår, de lister sig stille og roligt ind under
huden på dig med deres realistiske forhold til verdenen og de problemer de har
skjult i lasten.
På trods af at tvillingerne er svære at skelne i starten så
skiller de sig hastigt ud og man kommer til at heppe på dem og at det kommer
til at gå dem godt. Det er en bog man sidder og tænker lidt over bagefter fordi
den berører nogle emner man ikke nødvendigvis tænker over hver dag, men som man
pludselig bliver tvunget til at forholde sig til, og det syntes jeg gjorde den
værd at læse i sidste ende.
tirsdag den 4. marts 2014
International Pandekagedag
Når nu det er International Pandekagedag er man vel nødt til
at lave pandekager, og derefter spise dem selvfølgelig. Dog er det lidt svært
at finde på pandekager der er lavet uden mel og mælk uden at det ender med at
blive dessertpandekager. Så jeg ledte lidt frem og tilbage på nettet, mest af
alt hos Madbanditten. Det endte med at jeg mixede mig egen blanding af hvad jeg
lige havde i skabene inspireret af et par forskellige opskrifter af LCHF stil.
Eftersom jeg blandede det hele sammen ud fra hvad jeg havde
i skabene har jeg ikke præcise mål på alle ingredienserne, det meste var lidt
på gefühl så det må også være op til dig hvis du vil prøve dig frem. Men til at
starte med skal du altså bruge 3 æg, 2 æggehvider, 1 stor tsk 38% creme
fraiche, en stor squise fløde, hasselnøddemel, en stor tsk vanillesukker (jeg
er en stor vanillesukkergris, så der kan aldrig komme for meget vanillesukker
i), en halv tsk bagepulver og til sidst 2-3 loppefrøskaller.
Bland hele molevitten sammen og lad det stå lidt så
loppefrøskallerne kan trække noget af væsken til sig. Jeg lod den stå 5-10
minutter imens jeg piskede en lille portion råcreme (igen med dejligt
vanillesukker i) og skar lidt friske jordbær i mundbidder.
Herefter ’bagte’ jeg pandekagerne på panden i godt med smør.
Hertil fandt jeg min akaciehonning frem og så var der eller
serveret pandekager på International Pandekagedag.
(Hershey chokoladesiruppen gik ikke så godt i spænd med de
her pandekager fortalt kæresten mig, jeg prøvede den ikke selv.)
Etiketter:
bagværk,
hjemmelavet,
lækkerier,
madglæde
Abonner på:
Opslag (Atom)